Økonomichef til Vetra Services - en ambitiøs vækstvirksomhed
Er du en forretningsorienteret økonomiprofil med strategisk forståelse? Motiveres du af at tage ejerskab i en virksomhed i vækst, hvor du får mulighed for at bidrage til at skabe struktur og et godt økonomisk fundament?
Så er denne rolle som Økonomichef hos Vetra Services en unik mulighed for at blive en central nøgleperson i en ambitiøs virksomhed i udvikling.
Om virksomheden
Vetra Services leverer højt specialiserede ydelser til kritisk infrastruktur og arbejder med nogle af de største og mest komplekse energi og forsyningsanlæg i Danmark. Virksomheden har stærke kompetencer inden for inspektion, vedligehold, opgraderinger og projektledelse, hvormed største delen af medarbejderne er udekørende; herunder specialiserede svejsere som står til rådighed på anlæg over hele landet.
De opererer i en niche, hvor teknisk ekspertise, sikkerhed og præcision er afgørende. De er i en spændende vækstfase og søger en økonomichef, der kan drive og professionalisere deres økonomifunktion, så den understøtter deres fremadrettede ambitioner. Det er en ejerledet virksomhed, hvor stifterne har solide erfaringer fra både energisektoren og det tekniske fagområde.
Rollen
Som økonomichef får du det fulde ejerskab over virksomhedens økonomiske fundament og refererer direkte til CEO. Du bliver bindeleddet mellem driften ude på anlæggene og den overordnede forretningsstrategi.
Rollen er bred og forretningsnær og indeholder også administrative opgaver, herunder HR-relaterede områder. Du får en central rolle i at sikre struktur, gennemsigtighed og fremdrift i økonomifunktionen og bliver en vigtig sparringspartner for CEO og ledelsen om strategiske initiativer, investeringer og optimering. Derudover vil du være ansvarlig for rapportering til bestyrelsen samt dialog med bank og revisor.
Dine primære ansvarsområder
Ansvar for bogføring, afstemninger, månedsafslutning, moms og SKAT
Likviditetsstyring og optimering af arbejdskapital
Projektcontrolling med fokus på lønsomhed og dækningsbidrag
Klargøring til revision
Vedligeholdelse og udvikling af finansielle modeller i Excel
Løn- og personaleadministration, herunder kontrakter, ferie, sygdom, diæter og kørsel
Implementering og optimering af systemer, herunder tidsregistrering og sagsstyring
Hvem er du?
Du er en økonomiprofil, der trives i et miljø med tempo og udvikling, og som motiveres af at tage ansvar og skabe struktur.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med økonomistyring i projektorienterede virksomheder
Har arbejdet i virksomheder med udekørende teknikere eller håndværkere
Har en baggrund fra revision eller tilsvarende og har arbejdet med økonomi end-to-end
Har en relevant uddannelse, fx HD(R) eller cand.merc.aud.
Derudover er det vigtigt, at du:
Arbejder helhedsorienteret og forstår sammenhængen mellem drift og økonomi
Tager naturligt ejerskab og arbejder proaktivt
Er analytisk og kan omsætte data til beslutningsgrundlag
Har pondus og kan kommunikere i øjenhøjde med både ledelse og tekniske specialister
Vi tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed med stærke kompetencer og en klar ambition om vækst. Her får du mulighed for at træde ind tidligt i en spændende rejse, hvor du kan være med til at præge retningen for økonomifunktionen og indtage en central rolle i virksomhedens videre udvikling.
Stillingen giver dig stor indflydelse og et tæt samarbejde med en erfaren ledelse. Du bliver en del af en robust, langsigtet og stabil energi- og forsyningsbranche og får samtidig en varieret hverdag med et højt ansvarsniveau. Du vil have din dagligdag på Vetra Services’ kontorer i Esbjerg.
Sådan søger du
Rekrutteringsprocessen varetages af Talentum Partners. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Bogi Magnussen, på tlf. +45 53 88 89 76 eller bm@talentumpartners.dk.
Vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du søger hurtigst muligt.
Lyder jobbet som noget for dig? Så send din ansøgning her!
- Lokationer
- Esbjerg