Erfaren People Business Partner søges til Meyers
Rollen som People Business Partner er en central del af Meyers’ strategiske arbejde med People & Culture. Som People Business Partner vil du få en nøglerolle i arbejdet med at styrke organisationens kultur, ledelse og medarbejderudvikling på tværs af faggrupper. Du fungerer som bindeled mellem ledere, People & Culture og HR Drift og sikrer, at strategiske ambitioner omsættes til konkrete initiativer, der kan implementeres i den daglige drift og skabe mærkbar værdi for medarbejderne.
Dine primære arbejdsområder
• Agere strategisk HR‑sparringspartner for ledere i forbindelse med organisatoriske initiativer, både på kort og langt sigt.
• Rådgive og sparre med ledere i personalesager og komplekse medarbejdersituationer.
• Udvikle og implementere HR- og kulturinitiativer, herunder moderne feedbackformer, 1:1-strukturer og onboardingforløb, samt etablere struktur for opfølgning og måling af initiativerne.
• Håndtere rekruttering i HR ON: udarbejdelse af stillingsopslag, screening og koordinering af samtaler.
• Arbejde strategisk med udvikling af organisationens interne akademi og kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere.
• Planlægge og følge op på trivsel og arbejdsmiljø: målinger, handlingsplaner og samarbejde med AMO-udvalg.
• Sikre dokumentation, struktur og rapportering af HR- og udviklingsindsatser, så initiativer kan følges og justeres løbende.
Hvem er du?
Vi leder efter en erfaren HR-profil, der trives i rollen som faglig sparringspartner. Du har solid erfaring fra en bred HR-rolle og er vant til at arbejde med rekruttering, lederstøtte og udvikling af HR-processer. Samtidig har du god forretningsforståelse, gerne fra en servicevirksomhed, og trives i en organisation i stor udvikling, hvor tempoet er højt, og hvor gode relationer til driften er afgørende.
Som person er du struktureret, initiativrig og god til at skabe tillid på tværs af organisationen. Du formår at være synlig i hverdagen, også ude i driften, og du tager naturligt ansvar for at skabe fremdrift i de HR-initiativer, du driver. Derudover formår du at arbejde strategisk, men operationelt, når det påkræves.
Vi forestiller os desuden, at du:
• har en relevant videregående uddannelse inden for HR, ledelse, organisationspsykologi eller lignende.
• har minimum 5 års erfaring fra en bred HR-rolle, gerne med erfaring fra HR Operations eller business partnering.
• har stærke kommunikationsevner og trives i en serviceorienteret organisation.
Erfaring fra overenskomstdækkede virksomheder og et godt juridisk kendskab er en fordel.
Meyers tilbyder:
Som People Business Partner hos Meyers, får du mulighed for at arbejde i en formålsdrevet, passioneret virksomhed, hvor kultur, ledelses- og medarbejderudvikling har høj prioritet.
Hos Meyers vægtes bæredygtighed meget højt – både i social og miljømæssig forstand samt i forhold til gode arbejdsforhold. Sammen med dedikerede kolleger får du mulighed for at påvirke kulturen, udvikle ledere og medarbejdere og være en del af en organisation, der hver dag arbejder for at gøre en forskel for både mennesker og samfund.
Sådan søger du
Rekrutteringsprocessen håndteres af Talentum Partners. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Sandra Lillie på 53 88 14 99 eller sl@talentumpartners.dk.
Vi vurderer ansøgninger løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat – så kan du se dig selv i rollen og organisationen, så send dit CV hurtigst muligt via ”Søg”-knappen i annoncen.
Stillingen er placeret på Meyers kontor på Dampfærgevej 10, 1. sal, 2150 Nordhavn og du vil referere til Karen Hertz, Chef for Organisation & Kommunikation.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Lokationer
- Nordhavn