HR Partner til Arp-Hansen Hotel Group
Vil du være sparringspartner i Københavns største hotelkæde og sikre, at HR skaber værdi i forretningen? Som HR Partner hos Arp-Hansen Hotel Group får du en central rolle i et stærkt team, hvor relationer, struktur og faglighed går hånd i hånd.
Om jobbet
Som HR Partner bliver du en vigtig del af virksomhedens HR-afdeling, der består af tre HR Partnere og en HR Specialist med reference til Head of HR. Rollen er en kombination af driftsnære HR-opgaver inden for hele HR-palletten og udviklingsprojekter på tværs af organisationen.
Hos Arp-Hansen Hotel Group arbejdes der med afsæt i værdierne: "Hos os er du hjemme, når du viser tillid, nærvær og er ambitiøs." Som ny medarbejder bliver du mødt med tillid, frihed under ansvar og gode muligheder for udvikling.
Dine primære opgaver:
- Understøtte lederne inden for hele medarbejderrejsen og være en tæt samarbejdspartner på Group Office og yderligere 4 hoteller, herunder Wakeup i Aarhus.
- Sikre professionel håndtering af arbejdsret, sygefravær og personalesager.
- Varetage årlige HR-processer og opgaver inden for bl.a. trivsel, DEIB, Employer Branding og rekruttering sammen med dine kolleger i afdelingen. Du vil bl.a. få ansvaret for den årlige lønreguleringsproces.
- Ansvarlig for intern kommunikation, herunder Arp Home via platformen Actimo.
- Udvikle og implementere e-learning i Arp Academy samt opgaver i forbindelse med leder- og medarbejdertræning.
Du bliver en del af en HR-afdeling, der arbejder med høj faglighed, men som også prioriterer det sociale fællesskab, netværk og vidensdeling.
Erfaring med lignende opgaver
Arp-Hansen Hotel Group søger en erfaren profil, der kan arbejde selvstændigt. Du kan balancere at være nærværende og støttende for lederne – samtidig med at du sikrer fremdrift i opgaver og projekter.
Den ønskede profil:
- Har flere års erfaring som HR Partner og er vant til at håndtere komplekse personalesager.
- Har solid viden om ansættelses- og arbejdsret og overenskomster (gerne 3F og HK samt viden om elever).
- Er stærk i Excel og har en analytisk tilgang.
- Har erfaring med projekter på tværs af organisationen, gerne udvikling af e-learning.
- Er systemstærk, fx Talent Manager, Talent Recruiter, Actimo, Scrive, Planorama og vagtplaneringssystemet Quinyx.
- Er stabil, selvkørende og resultatorienteret – med et højt energiniveau.
- Er en ”people person” med strategisk forståelse og en åben og ydmyg tilgang.
- Er en naturlig rollemodel og tilbyder altid sin hjælp med en stor ja-hat.
Det får du med i pakken
Du bliver en del af et stærkt og professionelt HR-team, hvor alle støtter hinanden, deler viden og fejrer HR’s succeser. Afdelingen har store ambitioner og er passioneret omkring sit arbejde. Du får stor fleksibilitet og mulighed for at præge indholdet i dit arbejde.
Hos Arp-Hansen Hotel Group sætter de en ære i, at du hele tiden lærer og udvikler dig. Som kollega er du udadvendt og har en optimistisk tilgang til samarbejdet – også på tværs af afdelinger, hoteller og hostels.
I rollen får du et udfordrende job på en arbejdsplads med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, de allerbedste kolleger og den helt særlige Arp-Hansen-kultur.
Du får en konkurrencedygtig lønpakke, der inkluderer pension og sundhedsforsikring. Du bliver en del af Københavns største hotelkæde, som sætter en ære i at levere kvalitet i alt, hvad de foretager sig.
Derudover har de en personaleforening, attraktive personalegoder – bl.a. eget fitnesscenter og fysioterapeut – samt en lækker kantineordning.
Ansøgning og spørgsmål
Rekrutteringsprocessen varetages af Talentum Partners. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sandra Lillie på 53 88 14 99 eller sl@talentumpartners.dk.
Stillingen er placeret hos Arp-Hansen Hotel Group i Gentofte, men du vil også være fysisk til stede på deres enheder i forbindelse med support og møder. Opstart ønskes hurtigst muligt, men de venter gerne på den rette kandidat.
Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer dig derfor til at søge snarest muligt.
Lyder jobbet som noget for dig? Så kan du ansøge her!
Om Arp-Hansen Hotel Group
Arp-Hansen Hotel Group er en familieejet virksomhed med central beliggenhed i København og Aarhus. Vi har over 5000 værelser, 100 mødelokaler og en kongressal. Vores hoteller udgør cirka 22 % af Københavns værelseskapacitet og omfatter Phoenix Copenhagen, 71 Nyhavn Hotel, Copenhagen Strand, Imperial Hotel, The Square, Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen Island, Gentofte Hotel, 4 Wakeup Copenhagen hoteller samt to luksus hostels, Steel House Copenhagen og Next House Copenhagen.
Vores målsætning er at være blandt de bedste i branchen, når det kommer til kvalitet, service og tilfredshed. På vores kontor i Gentofte er vi omkring 100 kolleger, der dækker forskellige støttefunktioner inden for Sales, Marketing & Brand, HR, Central Group Sales & Reservations, Sustainability, Supply Chain, Finance og IT. Vores opgave er at give vores kolleger på hotellerne den bedste support, så vi sammen kan fokusere på at give vores gæster de bedste oplevelser.
Siden vores begyndelse i 60'erne har vi været familieejet, og det er familien Arp-Hansens værdier, der i dag udgør grundlaget for vores virksomhed. Vi behandler vores medarbejdere ordentligt, vi stræber altid efter udvikling og sammen er vi alle en del af familien. Alle vores hoteller og hostels er Green Key certificerede hvilket, sammen med øvrige bæredygtige initiativer, bekræfter vores høje fokus på bæredygtighed.
Tillid, nærvær og at være ambitiøs – vores tre værdier, som afspejler, hvordan vi arbejder i Arp-Hansen Hotel Group. Vi tror på, at vi vokser, tager mere ansvar og får større arbejdsglæde, når vi bliver vist tillid – og får hjælp, når vi har brug for det. Nærvær indebærer at være til stede og udvise ægte interesse for både kolleger og gæster på vores hoteller og hostels. At være ambitiøs er en naturlig del af at drive forretning. Det er ganske enkelt mere givende, altid at forsøge at gøre tingene lidt bedre.
Hos Arp-Hansen Hotel Group ser vi dig som den person, du er. Vi er sikre på, at du vil føle dig hjemme hos os, for når du føler dig hjemme, kan du få vores gæster til at føle det samme. "Lad din karriere komme hjem."
- Lokationer
- Gentofte
Gentofte
A unique career - Join us
Om Talentum Partners
Svanevej 22, 1. sal, 2400 København
info@talentumpartners.dk
CVR: 45680584